Hvad er mental sundhed?

Forskning i ældres mentale sundhed viser, at ældre kan have lige så høj trivsel som yngre mennesker – også selvom de oplever visse aldersrelaterede begrænsninger. Alderdom er ikke ensbetydende med nedsat mental sundhed. Det understreger, hvor vigtigt det er at fremme mental sundhed blandt ældre, og betydningen af at arbejdsmarkedet tager ansvar for at fremme trivsel og gode arbejdsforhold blandt seniormedarbejdere. Men hvad er mental sundhed egentlig for en størrelse? Det kan du læse mere om her.

I dansk sundhedspolitik bliver mental sundhed bestemt som en tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. Uddannelse og arbejde er grundlæggende forudsætninger for at deltage aktivt i samfundslivet, men deltagelse kan også være et spørgsmål om at indgå i et fællesskab, hjælpe sine naboer, tage del i lokalsamfund og foreningsliv eller frivilligt arbejde. Der lægges dermed op til, at mental sundhed både rummer en oplevelsesdimension og en funktionsdimension.

To dimensioner af mental sundhed

Oplevelsesdimensionen af mental sundhed bliver ofte betegnet som livskvalitet eller undertiden som helbredsrelateret livskvalitet. Det er dog vigtigt at bide mærke i, at mental sundhed er en bredere betegnelse end livskvalitet, der også indbefatter funktionelle dimensioner såsom at være i stand til at passe sin skole eller sit arbejde, at kunne indgå i sociale fællesskaber og at kunne klare de forskellige udfordringer og opgaver, som en almindelig dagligdag byder på.

Mental sundhed er et såkaldt positivt sundhedsbegreb, der har rødder i WHO’s sundhedsbegreb af 1948, hvor sundhed defineres som en tilstand af optimal fysisk, social og mental trivsel. I denne definition ligger implicit, at mental sundhed er en integreret del af sundhed, at mental sundhed er mere end fravær af sygdom, og at mental sundhed er tæt forbundet med fysisk helbred og med adfærd. Siden er det blevet almindeligt på sundhedsområdet at bestemme mental sundhed via en positiv karakteristik af, hvad der skal til for at have (god) mental sundhed. Den mest kendte definition af mental sundhed stammer fra WHO i begyndelsen af 2000.

WHO’s definition af mental sundhed

En række internationale sundhedsorganisationer har desuden valgt at tilføje en eksistentiel dimension til WHO’s begreb om mental sundhed, der går på, at oplevelsen af meningsfuldhed og det at finde mening med tilværelsen også er en central del af at have god mental sundhed. Det er i tråd med en tendens til, at eksistentielle dimensioner af sundhed og sygdom vinder mere indpas.

Mental sundhed er et centralt anliggende for dansk folkesundhed. Det skyldes bl.a. stigende viden om, at mental sundhed har betydning for den enkeltes mulighed for at leve et godt liv, spiller ind på udvikling og forløb af sygdom og er afgørende for lighed i sundhed. I de seneste år er der både politisk og forskningsmæssigt kommet et øget fokus på befolkningens mentale sundhed i takt med en stigende erkendelse af, at mental sundhed har afgørende betydning for vores helbred og sundhed samt for vores evne til at klare os godt socialt, uddannelsesmæssigt og økonomisk og dermed også for vores evne til at indgå i og bidrage positivt til fællesskabet og samfundet.

Den fortsatte stigning i mentale helbredsproblemer i den vestlige verden blandt børn, unge og voksne – specielt depressions-, angst-, og stressrelaterede tilstande – har fået WHO til at udråbe vores tidsepoke til en ”mental æra”. Mentale helbredsproblemer udgør den største sygdomsbyrde i den vestlige del af verden og overgår dermed belastningen fra både smitsomme sygdomme og livsstilssygdomme. I Europa rangerer stress som det næststørste arbejdsrelaterede problem efter rygsmerter. Det samme billede kan ses i Danmark, og mens befolkningens fysiske helbredstilstand har været nogenlunde konstant i de senere år, er andelen med selvrapporteret dårligt mentalt helbred steget i de fleste aldersgrupper både blandt mænd og kvinder.

Siden 2005 har EU-kommissionen fremhævet den økonomiske betydning af mental sundhed og det samfundsøkonomiske potentiale i at fremme og beskytte mental sundhed i de europæiske lande. Baggrunden er den demografiske udvikling med flere ældre og stigningen i antallet af borgere med kroniske sygdomme, hvoraf en tredjedel også har mentale helbredsproblemer. Et vigtigt afsæt for opmærksomhed og politisk handling er en række internationale sundhedsøkonomiske analyser, der har konkluderet, at mental sundhedsfremme og forebyggelse af psykisk sygdom kan betragtes som en rentabel social investering. En dansk undersøgelse finder, at dårlig mental sundhed i Danmark er forbundet med 7,1 mia. kr. årligt i omkostninger til behandling og pleje og 29 mia. kr. årligt i omkostninger ved tabt effektivitet og produktion. Det konkluderes i et nyere studie, at der på trods af et stigende fokus på de negative økonomiske konsekvenser af dårlig mental sundhed fortsat er et begrænset fokus på forebyggelse og fremme af mental sundhed.

I Danmark har der hidtil primært været fokus på forebyggelse af dårlig mental sundhed, hvor det har handlet om at undgå risici for sygdom, og behandling af psykiske lidelser. Imidlertid anbefaler både nationale og internationale eksperter, at vi på samfundsniveau er nødt til at investere i og prioritere mental sundhedsfremme som et supplement til forebyggelse og behandling, hvis vi ønsker at forbedre den mentale sundhed og knække kurven med det stigende antal mentale helbredsproblemer.

Skrevet af Anna Paldam Folker

Indlægger bygger på:

Folker, A.P. & Rod, N.H., 2016. Mental sundhed og stress. I: Jensen, B.B., Grønbæk, M. & Reventlow, S. (red.). Forebyggende Sundhedsarbejde. Munksgaard.