Livslange vaner - at gå fra arbejdsliv til seniorliv
I Seniorpraksis-projektet glæder vi os til at deltage i den kommende Vidensfestival i Aarhus Kommune om overgangen fra arbejdsliv til seniorliv. I den forbindelse har vi skrevet et indlæg til sundheds- og livsstilsmagasinet Vital, som vi her bringer:
Overgangen mellem arbejdsliv og pensionsliv er under forandring. Selvom der stadig er mange af os, der går brat på pension, er der flere og flere som har gradvise overgange, hvor man langsomt kan skrue op for nogle af de ting, der også fylder i livet, og som efter arbejdslivet kan få mere plads.
Og det giver god mening at tage pensionsovergangen alvorligt og vænne sig gradvist til den. Pensionsovergangen er en af livets store overgange. Men det er ikke en overgang, vi som samfund har haft særlig meget fokus på. Det er som om, at vi tror at pensionen først og fremmest er afvikling. Men i dag er pension mere udvikling end afvikling, og det er vigtigt at vi begynder at tage denne overgang mere alvorligt.
For langt de fleste pensionister i Danmark er livskvaliteten højt. Men kigger man på årene lige omkring pensionsovergangen, er der nogle udfordringer for mange af os. Det vigtigste parameter for en høj livskvalitet i årene omkring pensionen er, at du selv har valgt at lade dig pensionere. Hvis du går fra på grund af sygdom eller ledighed, kan det være sværere at komme godt ind i den nye livsfase. Hvis du bliver tvunget på pension, er det derfor ekstra vigtigt, at du er opmærksom på nogle af de faldgruber, der kan være ved pensionsovergangen.
Fordi mange nye pensionister har glædet sig i en årrække til at gå på pension, er der mange der ikke får forberedt sig godt nok på, at det også kan være en svær overgang. For hvem er man nu, når man ikke længere er murer, lærer eller læge? For manges vedkommende er vores identitet tæt forbundet med vores arbejde, og vi skal således til at fremhæve andre sider af os selv, når vi fortæller os selv og andre, hvem vi er.
Samtidig skal de fleste først nu til at lære, hvordan man styrer tiden. Igennem et langt liv har de fleste af os været vant til at først forældre og sidenhen uddannelsessystem og arbejdsmarked styrede tiden for os. Den struktur arbejdsmarkedet giver til hverdagen og ugen, giver en dags- og ugerytme, som de fleste af os ikke tænker over. For de fleste af os er det således først i 60erne at vi skal lære at mestre tiden selv.
Selvom du måske har set frem til friheden ved pensionen, kan denne søgen efter identitet og tidsmestring gøre friheden svær at gribe og nyde. Nogle kaster sig over alt for mange nye aktiviteter, og andre går i stå og har svært ved at komme i gang med noget nyt. Det kan komme til at virke menings- og retningsløst. Den vigtigste måde at tackle dette på, er at finde noget at engagere sig i, og som både kan give mening og retning samt give dig en ugerytme.
Det er ligeledes vigtigt, at du inden pensionen forventningsafstemmer med dine nærmeste. Er du enig med din partner om, hvor meget tid i nu skal til at bruge sammen? Og er du enig med dine børn om, hvor meget eller hvor lidt, du skal være en del af børnebørnenes hverdag?
Der kan være mange forskellige måder at indrette sig på som pensionist. Og der er ikke en rigtig måde at gøre det på. Men meget forskning tyder på, at det er vigtigt i tide at overveje, hvad du vil efter arbejdslivet, forventningsafstemme med dine nærmeste og engagere dig i noget.
Aske Juul Lassen og Marie Gorm Larsen, september 2021