På feltarbejde med arbejdsmarkedets seniorer
Hvordan får man seniorpolitikken op af skuffen? Mange arbejdspladser har retningslinjer for eller holdninger til, hvordan man skal pleje sine medarbejdere – også når de kommer op i alderen. De fleste kender sikkert tilbud som seniordage, at kunne gå ned i tid eller at skifte arbejdsopgaver og ansvarsområder. Men hvordan bliver tilbud om seniorordninger brugt i praksis – og endnu vigtigere: virker de efter hensigten?
Det er spørgsmål som dette, vi med projektet ”Seniorpraksis” forsøger at finde svar på. Ved at bruge kvalitative metoder undersøger vi ikke blot, hvilke tilbud, der findes, men hvordan de virker i praksis – både når de virker efter hensigten, og når de slet ikke kommer op af skuffen.
Seniorpraksis er et forskningsprojekt, som arbejder med kvalitative metoder, der gør os i stand til i dybere omfang at forstå, hvordan vi kan implementere og sørge for gode overgange til nye faser i livet. Det betyder med andre ord, at vi tager på feltarbejde hos de virksomheder, som generøst har sagt ja til at være med i forskningsprojektet.
Feltarbejde mellem morgenkaffe og hæve-sænkeborde
Vores kvalitative feltarbejde består i, at vi som forskere tager del i den hverdag, der foregår på arbejdspladserne. Når vi er med i alle arbejdsgange, får vi en forståelse for de praksisser, som arbejdslivet består af – vi er altså ikke ude på at vurdere arbejdspladsen, men derimod forsøger vi at danne os et helhedsbillede. På en typisk feltarbejdsdag ankommer vi fx til arbejdspladsen samtidig med de medarbejdere, der også er tidligt på den. Sammen går vi ind i virksomheden, hænger overtøjet og småsnakker om det, der er sket siden sidste arbejdsdag, om hvor meget toget var forsinket, og om der mon er morgenbrød til kaffen – det er der, finder vi ud af, da vi går op efter en kop dampende kaffe med en af kollegaerne. Vi er i december, så der skal trækkes lod i virksomhedens pakkekalender. Vi griner sammen, da den heldige vinder bliver glad. I nogle timer derefter arbejdes der koncentreret i afdelingen, mens vi noterer os, hvad der sker – hvordan medarbejdere taler sammen, hvordan de sparrer med hinanden, hvordan de bevæger sig og hvordan deres tone er. Sammen går vi til frokost og drøfter dagens arbejdsopgaver, julegaveindkøb og vejret. Efter frokosten laver vi et langt interview med en medarbejder, som arbejder hårdt som altid, men er begyndt at overveje, hvad der skal ske i arbejdslivet om et par år – pensionsmuligheden nærmer sig. Under interviewet kommer vi vidt omkring. Vi taler om arbejdsglæde, kollegaforhold, ledelsesstil, pensionsdrømme og alder – og meget mere, som kredser om de samme emner.
Efter to timers samtale er vi kommet vidt omkring, og i kombination med observationerne, som vi har noteret os resten af dagen, begynder der at tegne sig et billede af medarbejderen, arbejdskulturen og de praksisser, som hver dag er med til at skabe arbejdspladsen som helhed. Der skal dog mange feltbesøg til, før vi får den fulde forståelse af arbejdslivet og kan komme med konkrete bud på, hvad der skal til for at skabe bedre seniorarbejdspladser i netop denne branche. Det materiale, vi får ud af det store feltarbejde, bygger vi vores analyse på. Ved at sammenholde de forskellige pointer i det mangeartede materiale, vi har indsamlet, kan vi pege på, hvad der er på spil, når vi som samfund skal sørge for, at arbejdslivet også sent i livet er godt og tilfredsstillende.
Særlige udfordringer i finansbranchen og produktionsbranchen
Metoden gør, at vi kan få øje på de ting, som ikke umiddelbart er åbenlyse. Skønt vi ikke kan lave et feltarbejde, som rammer alle arbejdspladser, kan vi pege på udfordringer såvel som barriere, som er gældende for de specifikke brancher, vi i forskningsprojektet beskæftiger os med. Det gælder finansbranchen og produktionsbranchen. Det betyder her, at vi beskæftiger os med små og mellemstore pengeinstitutter og små og mellemstore virksomheder, der fremstiller produkter.
Disse to brancher er udvalgt af flere årsager. I produktionsbranchen var der ifølge Danmarks Statistik 28.911 medarbejdere over 60 år i hele landet i november 2016, mens der i finansbranchen var 8.424 medarbejdere. Samlet udgjorde seniormedarbejdere i de to brancher altså 37.335 ud af en total arbejdsstyrke på 125.889 på 60+ i november 2016. De to brancher har hver især problemer med fastholdelse og mental sundhed for seniormedarbejdere, herunder fx manglende indflydelse på arbejdsforhold. De små og mellemstore virksomheder er desuden dem med de største udfordringer, da mange større virksomheder har veludviklede seniorpolitikker og – ordninger. Dette beskriver vi nærmere i et af de kommende blogindlæg.
Vi forsøger på den måde at komme så bredt og dybt ned i kernen af udfordringen som muligt. Det tror vi er nødvendigt, når man gerne vil lave løsninger, der virker, til komplekse udfordringer – især når det handler om mennesker og mentalt helbred. Her er der ingen nemme løsninger.
af Marie Gorm Larsen