Seniormedarbejdere i en Coronatid
Fra den ene dag til den anden fik en lang række seniormedarbejdere på det danske arbejdsmarked et nyt mærkat sat på sig. De blev en del af en sundhedsmæssig risikogruppe alene i kraft af deres alder. I projektet ’Seniorpraksis’ har vi - på afstand - spurgt lederne på en række fabrikker, om hvordan den nye virkelighed påvirker medarbejderne. Og særligt de ældste af medarbejderne føler sig udsatte.
Gennem det sidste halve år har vi fulgt en række seniormedarbejdere på danske fabrikker for at undersøge deres arbejdsglæde, mentale sundhed og ansættelsesmæssige vilkår. Vi har undersøgt arbejdskulturen gennem etnografisk feltarbejde og talt dybdegående med medarbejderne om deres arbejdsliv i lange personlige interviews. Vi har stået i timevis med medarbejderne på deres arbejdsstationer i produktionshallerne, siddet med ved frokostbordet, spillet hjerterfri og været på besøg i pensionerede medarbejderes hjem. Det havde vi gjort endnu, hvis verden havde lignet sig selv, men etnografisk feltarbejde rimer ikke på afstandskrav.
Derfor har vi taget kontakt til de virksomheder vi har besøgt i løbet af foråret for at spørge dem, hvordan de håndterer Corona-krisen, og hvordan de oplever, at den påvirker seniormedarbejderne. Og akkurat som for os selv har Corona-krisen vendt op og ned på arbejdslivet på fabrikkerne. Vante arbejdsfællesskaber og –rutiner er blevet erstattet af mindre skiftehold, hygiejnekrav og frokost ved maskinerne – og af utryghed omkring smittefare.
Hensyn, afstand og nye Facebook-grupper
En direktør på en vestjysk fabrik skriver, at seniormedarbejderne generelt er mere utrygge end de øvrige medarbejdere. De stiller flere spørgsmål til ledelsen omkring hygiejne og afstand ved arbejdsstationerne. Nogle er så utrygge, at de ikke ønsker at komme på arbejde. Derfor bliver der taget ekstra hensyn, skriver direktøren. ”Vi har begrænset de arbejdsområder, hvor de ældre arbejder, således at de ikke kommer i direkte kontakt med andre kollegaer for at passe deres opgaver – og så har jeg snakket med dem om deres bekymringer. Det har givet alle seniorer ro i maven og ingen er blevet syge”.
Ud over utrygheden hører vi fra virksomhederne, at mange seniormedarbejdere savner fællesskabet med kollegaerne, mentorrollen over for de yngste af medarbejdere og de sociale aktiviteter uden for arbejdstid. Meget af det, som sikrer trivsel og arbejdsglæde normalt – for seniorerne og for alle andre medarbejdere – er taget ud af spil med Corona. For at afhjælpe ensomhed sørger direktøren derfor løbende at tale med medarbejderne om, hvordan de hver især har det ligesom de har oprettet en Facebook side, hvor medarbejderne kan dele små historier fra deres nye hverdag med hinanden.
Corona sætter trivselsspørgsmål på spidsen
I løbet af vores feltarbejde, har vi oplevet en markant sammenhæng mellem den enkelte seniormedarbejders trivsel og de ledelsesmæssige rammer medarbejderne indgår i på arbejdspladsen. Flere medarbejdere fremhæver, at dialogen omkring, hvordan de har det, samt hvilke drømme og forventninger de har til deres arbejdsliv, er vigtig for at skabe arbejdsglæde. Det er gennem dialogen, at lederne kan skabe de rammer den enkelte medarbejder trives bedst i. Det er her behovet for at gå ned i tid, at få nye ansvarsområder og at skifte afdeling kommer frem, så den enkelte kan se sig selv trives på arbejdspladsen i længere tid.
Det er særligt i krisetid, og når usikkerheden omkring arbejdsmarkedet og ens ansættelsesforhold trænger sig mest på, at den tætte dialog med den nærmeste leder er afgørende. Mange af de seniormedarbejdere og ledere vi har talt med tænker f.eks. på Finanskrisen i 2008, som en tid, der øgede usikkerheden og gjorde dem utrygge omkring deres stillinger. De fleste oplevede at sige farvel til kollegaer og mange oplevede selv at blive opsagt. Derfor er dialogen og den arbejdsrelaterede mentale sundhed kun et endnu vigtigere ledelsesmæssigt fokusområde i krisetid. Måske især under en pandemi, hvor nervøsitet og utryghed ikke kun gælder på jobbet.
På den måde tydeliggør Corona-krisen aldersrelaterede problematikker og trivselsspørgsmål på det danske arbejdsmarked, som ikke kun hører krisetider til. I vores optik understreger Corona-krisen hvad der er vigtigt for et godt seniorarbejdsliv også under normale omstændigheder: Tryghed, tillid, fleksibilitet, dialog og tilpasning af arbejdsopgaver til den enkelte medarbejder. Det gælder i arbejdslivet i almindelighed og under Corona-krisen i særdeleshed.
af Louise Folker Christensen